Blå Bog

Dansk

 

Luong Van Le.

Blå Bog

Mit navn er Luong Van Le og jeg er en årgang 1950 født i landsbyen Ba Chuc i Chau Doc i Sydvietnam.

1969 Studentereksamen i Vinh Long.

1969 Gik på universitet i Saigon , (matematik og fysik) .

1971 Var officer ved Marine Søværnet , som styrmand på et tankskib i Syd-Vietnam.

——————— *********** ————————-

30. April 1975 . Syd-Vietnam overtages af kommunisterne fra Nord-Vietnam.

Alle officer fra Syd-Vietnam bliver sendt i arbejdslejr/ fængsel fra Nord-Vietnam af den nye regering.

Fra maj 1975 bliver jeg taget til fange, først er jeg i fængsel i Saigon, herefter på øen Phu Quoc, og til sidst i Camau.

Efter 2 år i fængsel, bliver jeg løsladt, på betingelse af ar jeg skal arbejde på et af regeringens skib uden løn.

 

I maj 1980 flygter vi med fiskebåden.

Vi bliver samlet op af et Mærsk skib.

—————————**************———————————

 

Tak, Mærsk skib redder mit liv.

Tak, Danmark giver lov mig til uddannelsen.

 

D. 27 juni 1987 dimitteret jeg som dataingeniør på Aarhus teknikum. Jeg har arbejdet I Århus Kommunes IT afdeling som systemkonsulent og hos KMD. som systemudvikler.

I 2012 fik jeg en hjerneblødning, hvorefter jeg kom på Hammel Neurocenter.

Jeg startede på Skolen for Senhjerneskadede i januar 2014.

Jeg er kunstinteresseret, jeg maler min følelser, frustrationer, håbløshed, ensomhed, livs glæde og mit malere personlig proces for mig. Efter min hjerneblødning er jeg meget træt, og når jeg maler, glemmer jeg trætheden.

I mine malerier bruger jeg mange farver for at finde lykken og jeg er vældig glad for at male.

Jeg kæmper hver dag og tror, at når man smiler, så bliver man mere glad.

Hver dag går jeg til fitness i 2 timer og går tur 1 time samt sidder ½ time udenfor.

Jeg håber at finde et mirakel og tro kan jo flytte bjerge, siger et gammelt ordsprog.

 

Engelsk

 

Luong Van Le.

 

My name is Luong Van Le. I was born in 1950 in a village named Ba Chuc, Chau Doc, in South Vietnam.

 

Education and CV:

 

1969: Graduates the upper secondary school exit examination in Vinh Long.

1969: Studies math and physics at the university in Sai Gon.

1971: Becomes an officer in the navy and serves as a helmsman on a tanker in South Vietnam.

——————— *********** ————————-

April 30th, 1975: South Vietnam gets invaded by the communists from North Vietnam.

 

All officers from South Vietnam were sent to prison or forced to work in labour camps by the new North Vietnamese government.

 

May 1975: I was captured and sent to prison in Sai Gon, then transferred to a prison in Phu Quoc and ended in Ca Mau.

After two years in prison I was released because I agreed to work on one of the government’s ships without pay.

 

May 1980: I escaped Vietnam with my family in a fishing boat. We were picked up by a Maersk ship.

—————————**************———————————

Thank you, Maersk, for saving my life.

Thank you, Denmark, for giving me the opportunity to get an education.

 

June 27th, 1987: Graduates as a computer engineer at Aarhus University School of Engineering.

I have worked in Aarhus Kommune’s IT department as an IT consultant and at KMD as a system developer.

 

2012: I get a stroke and recovers at Hammel Neurocenter.

 

January 2014: I join the school for people with an acquired brain injury.

 

I have always been interested in art. I express my feelings, frustrations, despair, loneliness and happiness in my paintings. My paintings are full of explosive colors to express my joy and passion about painting. Each painting is a personal process and development for me.

After my stroke I feel very tired most of the time but when I paint I forget about this and am filled with new energy.

 

Every day is a struggle but I fight and I believe that a smile will make life happier.

Each day I go to the gym for two hours, I go for a walk for one hour and sit outside for half an hour.

 

I hope one day I will find a miracle and I believe that faith can move mountains.

 

Fransk

 

Je m'appelle Luong Van Le. Je suis né en 1950 au village de Ba Chuc situé à Chau Doc au Sud-Vietnam.

Éducation:

1969 : Baccalaureat du lycée de Vinh Long

1969 : Étudiant à l'université de Saïgon (Mathématiques et Physique)

1971 : Officier à Marine Militaire, dirigeant un pétrolier au Sud-Vietnam

30 Avril 1975 : Le Sud-Vietnam est repris par les communistes du nord du Vietnam

Tous les officiers du sud du Vietnam sont envoyés aux camps de travail / à la prison par le nouveau gouvernement.

À partir de Mai 1975, je suis détenu. D'abord, je reste en maison d’arrêt à Saigon, puis transféré sur l'île de Phu Quoc, et enfin à Camau.

Après deux ans en prison, le gouvernement m’offre de la liberté si j’accepte travailler pour eux sur un navire sans salaire.

Mai 1980 : je fuis avec ma famille par un bateau de pêche et nous sommes sauvés par un navire de Maersk

Merci au navire de charge de Maersk qui a sauvé ma vie

Merci au Danemark pour m’avoir donné une vie et une éducation

27 Juin 1987 : Ingénieur traitement données de l’Universitée des Arts Techniches à Aarhus

À partir de 1987, je travaille dans le département informatique de la municipalité d'Aarhus en tant que consultant de système. Je travaille aussi chez KMD en tant que développeur de système.

En 2012, j'ai eu une lésion cérébrale et on m’a traité au Hammel Neurocenter.

En Janvier 2014, je commence à une école pour les gens qui ont eu une lésion cérébrale comme moi où j’ai de la possibilité d’étudier et travailler avec l’art – ma passion. J'exprime mes sentiments, mes frustrations, mon désespoir, ma solitude et ma joie sur mes peintures. Peindre, c’est le processus de mon développement personnel.

La lésion cérébrale a causé beaucoup de limitations physiques pour moi comme la fatigue, mais quand je peins, je l’oublie.

J’aime peindre, et j’utilise de nombreuses couleurs expressives sur mes peintures pour trouver du bonheur.

Je me bats tous les jours et je pense que plus on rit plus on est heureux.

Pour améliorer ma santé, je fais du fitness 2 heures et me promene 1½ heures chaque jour.

J'espère trouver une miracle car la croyance peut déplacer des montagnes, dit un vieil adage.

 

Fernisering den 25/3 – 2018

 

Jeg vil gerne på vegne af Galleri Gallo byde jer velkommen til fernisering

 

I dag kan jeg præsentere to kunstnere:

 

Bodil Suddergaard – udstiller bemalede tasker

 

Luong Van Le – udstiller akrylmalerier

 

Kære begge to

Nogle gange ændrer livet retning uden at vi vil det – andre gange må der en viljestærk handling til for at få tilværelsen til at ændre kurs. I kender begge til det med at få en ny mulighed. En sekund chance. Og I har begge grebet muligheden for at lære nyt. For at udvikle jer som mennesker. Er selvudvikling en menneskeret.? Jeg ved det ikke, men det burde det være. For det gør os til bedre og mere interessante mennesker at være sammen med. Og når man er et bedre og mere interessant menneske at være sammen med - giver man mere til andre. Er mere for andre. Vi har hinandens liv i vores hænder. Vi har mulighed for at berige andre menneskers liv- men vi har også muligheden for ødelægge hinanden. Derfor bliv bevidst om at udvikle jer livet igennem.

Grib chancerne I får. Eller tag dem I vil – med respekt for andre mennesker. Vær bevidst om at tilværelsen - og menneskene der lever i den - kan være skrøbelig. Derfor har vi alle et ansvar for hinanden. Ikke kun os selv også jeres medmennesker. Men også et ansvar for at I individuelt lykkes. Det er til gavn for fællesskabet.

 

Kære Bodil

Du har valgt at udstille noget så utraditionelt som tasker. Bemalede tasker. Og bemalede papirsposer. Tasker er jo noget de fleste kvinder elsker. Vi køber små lækre tasker, store bags. Alt for at pynte os. Alt som en slags forlængelse af vores påklædning. Og dermed vores personlighed. Personligheden sidder bl.a. i ens tøj. Der er også noget dybt personligt ved ens taske. Dybt personlige ejendele er gemt i dybderne. Sammen med pastiller og læbestifter.

Taskerne og papirsposerne er meget udtryksfulde. De er malet med akrylmaling, så de er blevet sjove at se på. Idet hele taget er humor en del af din udstilling. Man trækker lidt på smilebåndet. Og jeg skulle sige fra kunstneren, at I er velkomne til at røre og vende taskerne. De er til. For at blive brugt.

 

Kære Luong

Inde hos dig er der masser af billeder, masser af motiver, masser af farver. Motiverne er masker, blomster, kroppe, skibe og ikke mindst engle. Når man kommer ind i rummet. Er det som at komme ind i en beskyttende hule. Væggene kommer nærmest ned i hovedet på en. Det er faktisk ret smukt.

På et af dine billeder har du malet skibe fra mæersk som reddede dig i det kinesiske hav. Da du flygtede som båd flygtning fra Vietnam. Du satte livet på spil for at ville have en anden tilværelse. Og du fik det. I dag står du med 22 meget fortællende malerier. Om et liv - og en rejse helt ude på kanten. Og det endte jo godt. I dag står du her og udstiller i GG. En ny dør har åbnet sig.

 

Tillykke til jer begge med en flot udstilling.

 

 

 

Mit navn er Luong Le

Først og fremmest vil jeg sige tak fordi I kommer , og tak til bestyrelse i Galleri Gallo ,og særlig tak til Helle Rassing , der har givet mig chance for at opnå min drømme .( min udstilling ).

Jeg er ikke en god taler, men jeg er virkelig godt at se Jer , og fortæller lidt om min maleri .

Jeg elsker altid havet i mit liv , og netop fra havet ,som bragte mig til DK . Men uden herre Poul kan jeg ikke stå op her .

Med en fornøjelse må jeg præsenter herre Poul Hansen .

Han var tidlig kaptain på MÆRSK LINE skibet , og det var ham , der redder os fra havet , dengang vi flygt i 1980 .

Den begivenhed er altid i vores hjerter , og i dag ser vi ham igen efter 38 år siden .

Tusind ,tusind tak til Poul , og hjertelig tak til Dansker .

Derfor maleri nr.1 er min først maleri .

 

Maleri nr.2 , minder jeg om de dage jeg har vært på arbejde mit om nat på lang Søfarer , så ensomhed( komme i tanke omtank familie og land ) og meget stil . Jeg var styrmand søværn , da jeg var i VN .

——-

 

Maleri nr.3 , VETERAN , minder jeg om de soldater i syd VN ,der har kamp mod kommunisme nord VN .

——-

 

Maleri nr.4 , minder jeg om den dag , da jeg vågner efter jeg fik hjerneblødning , mange skør ansigter , mange tankergang i mit hoved . Hvad jeg skal gør rest er mit liv . Jeg er næsten opgive livet .Men en dag, da jeg kom til Hjernekade forening, så jeg en sætning på flag forant forening “ LIV DER REDDES , DER SKAL LIVS “

Ja jeg skal liv viderere ,og det er min først kunst lærer Helene Koeded i hjerneskade forening der har givet mig lyst til at male og udveksle mig fra kunstinteresseret til en kunstamatør .

Også tak til min dansk tale lærer Tina Langhoft hun opmuntre mig til at udstille min maleri.

Og i livet er der ikke kun mig der rammer med sådan den sygdom, så maler jeg maleri, ,

Nr. 5 .

———

 

Fra maleri nr.6 til rest af min maleri , bruger jeg mange farver for at udtrykke mine føleser, frustrationer , håbløshed , men også livsglad

Sidt men ikke mindst , må vi byde jer et glas vin imens I ser vores udstilling

Endnu engang tak fordi I kommer .

Og jeg har to gaver til dig Poul , også jeg skal hilse dig fra alle bådeflygtninger på skibet dengang.

Tak